|
Politiet og myndighederne i øvrigt bør opgive deres dumme ide
om, at man kan afvæbne danskerne, for hvordan i alverden skulle
man dog kunne det, når våben frit kan strømme ind i landet over
de ubevogtede danske grænser. Det kan ikke nytte noget at have
en våbenlov, hvis man ikke har nogen grænsebevogtning, det siger
jo sig selv, for føler folk et behov for våben, så køber de dem
bare rundt omkring i Europa, og derefter kører de ganske roligt
over den danske grænse. Eller også køber folk våben af lastbil-
og buschauffører, der regelmæssigt kører over grænsen. Nej,
myndighederne kan lige så godt nu erkende, at vil man
håndhæve våbenlovgivningen, så må man også genindføre
grænsekontrollen, for der findes ingen anden vej, uanset hvor
meget man så skærper straffen for våbenbesiddelse. Det har
nemlig ikke den ringeste betydning, simpelthen fordi enhver
straf for våbenbesiddelse er helt ubetydelig i sammenhængen,
hvis det drejer sig om en konflikt på liv og død. Hvad er de
danske domstole, hvis det drejer sig om at overleve? De er helt
ligegyldige.
***** |